Hvad er hyperpigmentering – og hvordan bekæmper du det?

Hyperpigmentering - hvordan bekæmper man mørke pletter i ansigtet?

Melasma, mørke pletter eller solskader – hyperpigmentering er kendt under mange navne. Men fælles for dem alle er, at når man får dem, så er man ikke i tvivl. De mørke pletter på huden kan nemlig få ens ellers pæne hud til at fremstå meget uens og ujævn – med større eller mindre mørke plamager rundt om i ansigtet (eller på kroppen).

Det gode er dog, at hyperpigmentering er en hudtilstand og altså ikke en hudtype, man er født med. Derfor er der også muligheder for at skabe en forbedring ved de rigtige produkter og de rigtige rutiner.

Så selvom de mørke pletter på huden kan virke helt umulige at slippe af med, er der faktisk nogle tiltag, man kan bruge for at bekæmpe ens hyperpigmentering. 

Årsagen til hyperpigmentering

De mørke pletter fremkommer af en uregelmæssig produktion af melanin i huden. Melanin er de brune eller røde pigmenter i huden og ved en uregelmæssig produktion oplever man, at pigmenterne klumper sig sammen og giver de her mørke plamager på huden. Men du er langt fra alene om de mørke pletter. De rammer nemlig rigtig ofte kvinder (faktisk 10 gange oftere end mænd), så du er langt fra alene i kampen mod din hyperpigmentering!

Der er som udgangspunkt tre kategorier, man kan dele hyperpigmentering ind i:

Melasma, som ofte skyldes hormonelle forandringer – fx under en graviditet.

Postinflammatorisk hyperpigmentering, som er mørke plamager efter akne og ar.

Solpletter eller solskader, som opstår efter for meget soleksponering uden den rette beskyttelse.

Fælles for de tre kategorier er dog, at de alle kan virke lige irriterende for os, der drømmer om en jævn og ensartet hudtone.

Hudpleje der bekæmper hyperpigmentering og melasma

Men hvad kan du så gøre, når du står med mørke plamager i ansigtet? Hyperpigmentering kan virke som en lang, sej kamp at bekæmpe. Men der er faktisk flere aktive ingredienser, du kan bruge i din hudplejerutine, som med en indsats kan give en tydelig synlig forskel. 

Niacinamide (B3-vitamin) mod pigmentforandringer

Niacinamide (B3-vitamin) er en af de mest effektive ingredienser, når det kommer til kampen mod hyperpigmentering. Der er forskning, der viser en effekt ved et indhold af 4% niacinamide – vores Anti-Aging Face Cream indeholder 6%, og er derfor oplagt at bruge, hvis du oplever hyperpigmentering. Fordelen ved niacinamide er, at den er utrolig blid at bruge og der vil derfor være meget færre bivirkninger på huden. For eksempel gør niacinamide ikke huden lysfølsom, hvilket betyder at man ikke bliver ekstra følsom overfor solen, som derved kan give dig endnu værre hyperpigmentering. 

 

Anti-Aging Face Cream mod hyperpigmentering med B3-vitamin

Bekæmp solskader med C-vitamin 

C-vitamin forebygger melaninproduktionen og kan derfor hjælpe med at begrænse hyperpigmentering i huden, samtidig med at den har en lysnende effekt på huden, som får huden til at fremstå mere ensartet (og mere glødende). Du finder C-vitamin som en af kerneingredienserne i vores Anti-Aging Lifting Serum, hvor du også finder E-vitamin, der forstærker C-vitaminens effekt på hyperpigmentering. Brug den sammen med Anti-Aging Face Cream for en effektiv hudplejerutine mod de mørke pletter i ansigtet!

 

Anti-Aging Lifting Serum mod hyperpigmentering med C-vitamin

 

Eksfoliér din hud med en mild syre for mere ensartet hud

Det sidste trin til bekæmpelse af hyperpigmentering er en blid kemisk eksfoliering, som skånsomt fjerner døde hudceller og efterlader huden mere ensartet og med mere glød. Især alpha hydroxy acid-ingredienser (AHA) er gode til at mindske pigmentforandringer, da de både er blide og effektive.

I vores AHA Peeling finder du mælkesyre og mandelsyre, som begge er anerkendte for at minimere hyperpigmentering ved at hjælpe med udskiftningen af hudceller – hvor pigmentforandringerne sidder i de gamle hudceller, som bliver erstattet med nye ensartede hudceller gennem eksfolieringen. Ved brugen af kemisk eksfoliering skal man dog være opmærksom på, at ens hud bliver mere lysfølsom – og derfor kan det være en rigtig god idé at bruge disse produkter om aftenen og huske sin solbeskyttelse hele året rundt, for ikke at gøre hyperpigmenteringen værre i stedet for bedre.

AHA Peeling mod hyperpigmentering
AHA PEELING

Det vigtigste ved at bruge hudpleje til at bekæmpe hyperpigmentering er dog, at man skal have god tålmodighed. Hvor de mørke pletter kan opstå på en eftermiddag i solen, vil det ofte tage meget længere tid at bekæmpe det – ligegyldig hvilken metode, du vælger. 

Sådan forebygger du hyperpigmentering 

Men når det netop tager lang tid at bekæmpe ens hyperpigmentering, kan man komme rigtig langt ved at forebygge problemet. Så selvom ikke alle former for hyperpigmentering kan forhindres, kan man hjælpe sig selv rigtig langt ved at bruge en god solcreme. Gerne året rundt! Solens stråler er nemlig en af de værste syndere, når det kommer til mørke pletter på huden. 

Derfor er en af de vigtigste hudplejeprodukter i kampen mod hyperpigmentering en solcreme. Du kan læse vores guide til hvordan og hvor meget solcreme, man rent faktisk skal bruge lige her.

Som udgangspunkt er det en god tommelfingerregel at beskytte sig med en solfaktor 15 hele året rundt, hvis man ønsker at mindske pigmentforandringer i ansigtet. Om sommeren kan man så bruge en solfaktor 30 eller 50 for at opnå ekstra god beskyttelse – kombineret med at søge skygge, når solen står højest på himlen.

Fortsæt med at læse

Smukke bukkede vipper hele dagen med Mascara Volume & Curl

Smukke bukkede vipper hele dagen med Mascara Volume & Curl

Hvorfor skal du bruge en ansigtssolcreme?

Hvorfor skal du bruge en ansigtssolcreme?