Hudplejerutine - vores guide til hvordan du bruger vores hudpleje

Hudplejerutine - vores guide til hvordan du bruger vores hudpleje

Sådan bruger du hudpleje fra Sanzi Beauty

Hudpleje kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i – det ved vi godt. Derfor har vi gjort det super simpelt for dig!

Du finder her en oversigt over alle hudplejeprodukter fra Sanzi Beauty – og hvordan du bruger dem i forhold til hinanden.
Brug tallene som en retningslinje for om produktet skal på før eller efter et andet. En rutine kunne for eksempel bestå af 2. RENS, 7. SERUM og til sidst, 11. FUGT.

Er du i stedet på jagt efter de produkter, som passer lige præcis til din hud?
Så klik dig ind forbi vores store hudtype-guide lige her – og find de produkter, som passer allerbedst til dig og din hud. 

 

Sanzi Beauty Hudpleje Guide

En lille huskeregel: Påfør altid din hudpleje i rækkefølgen af det produkt med tyndest konsistens til det med tykkest konsistens for at opnå den bedste effekt af alle produkterne. 

En step-for-step guide til dig, der gerne vil bruge Sanzi Beauty i din hudplejerutine

Brug denne guide til at finde lige præcis de trin, du har behov for - eller gerne vil prøve, for at få det mest optimale ud af produkterne. Følg de forskellige numre på trinene – så ved du hvad der skal bruges før eller efter et andet produkt.

1. Fjern din makeup

For at ingredienser i dine hudplejeprodukter skal absorbere ordentligt, har du brug for en ren hud, der er helt fri for makeup, snavs og olie.

Derfor er første skridt at fjerne makeuppen med vores Oil-Free Makeup Remover, som både er enormt effektiv og blid mod huden. Den er oliefri, hvilket betyder at du også kan bruge den med eyelash extensions.  

2. Rens din hud

Selvom du har fjernet din makeup, har din hud stadig brug for en god rens. Vores Soft Cleansing Foam er en skumrens der helt blidt fjerner dagens snavs og olier. Skummet er silkeblødt mod huden og mange er store fans af konsistensen, som ikke er udtørrende. 

Denne er også oplagt at bruge om morgenen for at gøre huden klar til de næste hudplejeprodukter.

3. Giv din hud en dybderensende ansigtsmaske

En til to gange om ugen er det godt for huden at blive renset i dybden – især hvis du døjer med uren, fedtet eller kombineret hud. 

Vores Charcoal Clay Mask er fantastisk til at rense hudens porer i dybden – og sammen med andre nærende ingredienser, holde huden i balance. Det betyder for dig, at du vil opleve færre urenheder, hudorme og fedtet hud.

4. Eksfoliere din hud fri for døde hudceller

En god scrub er altafgørende for en smuk hud – den er nemlig med til at fjerne de døde hudceller og efterlader huden blød og klar til de resterende hudplejeprodukter.

Vi anbefaler at bruge vores Exfoliating Face Scrub en til to gange om ugen – eller efter behov. Den eksfoliere blidt med knuste kokosnøddeskaller og husk altid, at lade kornene i scrub'en gøre arbejdet. Du får intet glæde ud af at være for hård ved din hud. 

5. Brug en ansigtstoner til at pH-balancere huden

Efter de indledende rense-skridt i din hudplejerutine, er en toner god af have ved hånden. Den fjerner nemlig ikke kun de sidste gensidige former for snavs, men hjælper til at pH-balancere huden. Det betyder, at de efterfølgende produkter bliver optaget langt bedre.

Gentle Face Tonic er et fantastisk produkt uden hverken alkohol eller parfume, som enten kan sprøjtes direkte på huden eller bruges sammen med en vatrondel. Den er blid og nænsom mod huden – og kan netop derfor bruges af alle.

6. Eksfoliere din hud med frugtsyre

En frugtsyre er en kemisk form for eksfoliering, som nænsomt går ind og fjerner de døde hudceller og efterlader huden endnu smukkere. Så selvom det hedder en kemisk eksfoliering, har man intet at være nervøs for – den er faktisk endnu blidere end fysisk eksfoliering og er derfor oplagt til alle jer med sart og tør hud.

I vores AHA Peeling finder du bl.a. mælkesyre og mandelsyre som sammen hjælper med at reducere rødme, fine linjer og bekæmpe uren hud for en mere ensartet og glødende hud. 

7. Giv din hud pleje med et ansigtsserum

Et serum er et oplagt skridt at have med i sin hudplejerutine – og et af de produkter, som vi i hvert fald synes er meget vigtige. Her har du nemlig mulighed for at både pleje og styrke din hud gennem aktive ingredienser.

Vores Anti-Aging Lifting Serum lyder måske ikke som noget for alle, men de aktive ingredienser som C-vitamin, E-vitamin og hyaluronsyre kan hjælpe dig med at skabe en hud med færre fine linjer, mere ensartet hudtone og en smuk, glødende hud. Hvem drømmer ikke om det?

Vores Hydrating Face Serum er skabt til at give din hud masser af den gode fugt – helt uden at virke fedtet eller klistret på huden. Det er et serum, vi vil anbefale til langt de fleste hudtyper, da det giver god næring indefra til huden. 

8. Ekstra fugt med en ansigtsolie

En ansigtsolie er måske ikke noget for alle – men faktisk vil flere have glæde af den i deres rutine end man lige går og tror. Især en relativ let og hurtigabsorberende som vores ansigtsolie.

Deluxe Facial Oil er baseret på bl.a. arganolie, jojobaolie og mandelolie, som alle, hver især er med til at gøre en positiv for huden. Jojobaolie er bl.a. kendt for at være god til olieret hud, da den kan hjælpe med at begrænse olieproduktionen.

Brug kun et par dråber af olien – det er mere end rigeligt og du oplever samtidig hvordan olien hurtigt absorberes af huden. 

9. Øjencreme der begrænser mørke rander og fine linjer

En god øjencreme er essentiel i en hudplejerutine, da den er med til at passe på den ekstra fine og sarte hud omkring øjenområdet. Derfor skal øjencreme også masseres blidt ind i huden med ringfingeren, så man ikke kommer til at være for hård ved huden. 

Refreshing Eye Cream er tilsat gode, nærende ingredienser som retinol, C-vitamin og squalane som sammen tager kampen op imod fine linjer, mørke rander og poser under øjnene.

10. Fugt til dagstimerne

Enhver hudplejerutine skal naturligvis afsluttes med en god fugtgivende creme. Vi har to, som vi gerne vil fremhæve.

I dagstimerne anbefaler vi Moisturizing Day Cream SPF15 eller vores Vitamin Day Cream.

Vores Moisturizing Day Cream SPF15 som både er let på huden og har solfiltre, der beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Den giver den helt rette mængde fugt, så din hud ikke tørrer ud i løbet af dagen – men den absorberes også hurtigt, så du kan komme videre med f.eks. din makeup.

Vores Vitamin Day Cream er en super fugtgivende dagcreme med fokus på fugt, vitaminer og antioxidanter. Her sikrer du, at din hud får den næring og pleje, den har brug for dagen igennem. Den er rig på E-vitamin, der har en beskyttende effekt mod udefrakommende påvirkninger samt hyaluronsyre, squalane og sheasmør.

11. Fugt til aften

Om aftenen har du ikke brug for solbeskyttelse – og du vil måske også have mere lyst til en tungere creme, som kan give dig en masse fugt. Vi har to, som vi gerne vil fremhæve.

Vores Anti-Aging Face Cream er en skøn ansigtscreme at bruge om aftenen, da den både giver din hud den næring den har brug for, men som også hjælper på din hudtone mens du sover. Du finder nemlig bl.a. B3-vitamin og C-vitamin, som er kendte for at ensarte hudtonen og give mere glød.

Vores Nourishing Night Cream er skabt til at give dig og din hud en dybdegående fugtbehandling natten igennem, så du kan vågne op med smuk og gennemfugtet hud. Du finder blandt andet ingredienser som squalane, der tager udgangspunkt i kroppens eget fedtstof, men du finder også både A-vitamin og C-vitamin i denne cream, der giver huden et boost til kollagendannelse samt hjælper mod fine linjer. 

12. Fugtighedsmaske til natten

Sidste skridt i vores hudplejerutine er en god fugtighedsmaske. Den giver nemlig det sidste lag fugt, som huden har mulighed for at optage i løbet af natten.

Moisturizing Face Mask er lavet til både at kunne bruges som en 15-minutters maske, hvor huden optager hvad den kan. Men vi er også vilde med at bruge den som natmaske, hvor huden virkelig får lov til at optage alle de gode, fugtgivende ingredienser. Har du tør hud, må du prøve den her maske!

Hudpleje til alle typer hud

Vi håber, at den her oversigt gav et bedre indblik i hudplejeprodukterne fra Sanzi Beauty. Vi har gjort os mange tanker om hvordan man laver hudpleje, som passer til flest muligt hudtyper – og vi er stolte af resultatet!

Ligegyldigt hvilken hudtype du har, vil du helt sikkert få glæde af de fleste af de her skridt og husk på, at alle vores produkter er 100% veganske og fri for parfume.

Hvis du ikke tror på os, kan du altid kigge forbi Trustpilot og vores +1.500 anmeldelser.

Fortsæt med at læse

Få en mere ensartet, glødende og ungdommelig hud med AHA Peeling

Få en mere ensartet, glødende og ungdommelig hud med AHA Peeling

En ansigtsolie som ikke fedter huden

En ansigtsolie som ikke fedter huden

Hvad er egentligt forskellen på vores Eyelash Growth Serum og Eye Zone Conditioner Serum

Hvad er egentligt forskellen på vores Eyelash Growth Serum og Eye Zone Conditioner Serum